Et nyt sæt briller at se verden igennem
Noget af det på Mettes forløb, der har gjort den største forskel for mig, har været at få viden omkring følelserne og nervesystemet. Fordi jeg ofte kan føle mig overvældet af følelser og fysiske symptomer som resultat heraf, har denne viden haft virkelig stor betydning for mig. Særligt én sætning har været helt afgørende og den hænger nu på mit badeværelsesspejl: ”Alle (følelses) tilstande trækker sig igen”. Selvom jeg jo teoretisk set godt vidste dette i forvejen, har det nu fået en helt kropslig betydning og plads i mig.
Da jeg startede på forløbet havde jeg længe haft en følelse af at ligge og rode rundt i et altopslugende mørke og haft en længsel mod lyset. På forløbet fik jeg en gave. Jeg fik nemlig en erkendelse af, at for at kunne træde frem i lyset, må jeg rumme og favne mørket i mig. Jeg må acceptere at mørket og lyset hænger sammen. Jeg må turde være i mørket og vide at det passerer igen. Nu kan jeg sige til mig selv når jeg overvældes, at følelserne er der fordi de søger udtryk, søger anerkendelse og de søger at blive belyst, og være ok med at mærke følelserne, frem for at blive bange. Leonard Cohen siger det så fint: ”There is a crack in everything thats how the light gets in”. Lysets vej er jo igennem mørket. På forløbet fik mørket plads, og jeg begynder at mærke de små fine spækker af lys.
Mettes tilgang tilbyder for mig et sæt briller at se verden igennem, der hjælper mig med at besvare spørgsmål omkring livets og menneskers hvorfor. En dyb og kærlig nysgerrighed overfor hvorfor børn såvel som voksne reagerer, tænker og føler som de gør. I min hverdag med min datter, kan jeg nu bruge dette hvorfor, frem for, som tidligere, at opleve dårlig samvittighed og magtesløshed fordi jeg godt vidste, hvad jeg ikke ønskede at gøre (time-out, skæld ud, belønning, straf m.m.), men jeg vidste ikke hvad jeg så kunne gøre i stedet.
I dag kan jeg (for det meste) når min datter f.eks. ikke høre efter, råber og skriger eller slår, spørge mig selv hvorfor hun har den adfærd, frem for at bruge min energi på at forsøge at få den til at gå væk, eller bekymre mig om at jeg burde lære hende ”hvordan man opfører sig.” Ved at spørge mig selv hvorfor frem for at forsøge at kontrollere hendes adfærd, har jeg en mulighed for at forstå hende og hjælpe hende med at komme igennem det hun kæmper med i situationen.
Her bruger jeg ofte et råd fra Mette, hvor jeg lige bruger lidt tid på at overveje hvad jeg tror kan ligge til grund for hendes adfærd, og så tilbyder jeg et svar på hvorfor hun muligvis er ked af det eller vred. Jeg synes det er sådan en fin måde at møde hende på og jeg kan mærke hvordan hun er 10 kilo lettere efterfølgende. Den her kærlige nysgerrighed forsøger jeg så godt jeg kan at praktisere overfor mig selv også, og det er faktisk ret vildt at opleve hvordan jeg selv reagerer, når jeg møder mig, som jeg møder Ella. Mettes tilgang hjælper mig også til at være en kærlig mor over for mig selv og giver mig muligheden for at tænke, når noget er svært, at det er fordi der er noget der skal kigges på og lyttes til med kærlig opmærksomhed.
Marie Louise
Mette hjalp mig vende hjem til mig selv
Mette hjalp mig i en tid med maksimalt stress og uro på hjemmefronten til atter at vende hjem til mig selv og lytte til mit eget indre. Det var en smuk og magisk rejse, hvor Mettes nærvær, indfølende person og skarpe bevidsthed gav mig lige præcis det, som jeg havde brug for, for at komme nogle lag dybere på det givne tidspunkt.
Sofie
Det bedste vi har gjort for vores datter og hinanden
Det bedste vi har gjort for vores datter og for hinanden er at lytte til Mettes foredrag!
Vores datter på ti måneder har fra start været svær at få til at sove. Vi har brugt mange lange dage og nætter på at spadsere med barnevogn, gynge slyngevugge, amme i søvn, hjertelydsbamse, vugget i arme, hoppet på pilatesbold osv osv. Vi er blevet foreslået “søvntræning” som “godnat og sov godt” og “sov igennem uden gråd”, men har været enige om, at det ikke var noget for os.
I min Google-søgning støder jeg på Mette og først tænker jeg, at det er for “barfodsindianer” til os, men vi giver det en chance og hurra for det! Vores lille pige kan nu puttes uden diverse søvnstimuli, men blot med kærligt nærvær. Vi har fået vores voksentid igen og overskuddet til hinanden. Vi går fremtiden i møde med en masse redskaber til ikke at skælde ud i de udfordrende perioder, men rumme vores pige, hinanden og os selv.
Charlotte Riedel
Jeg fik konkrete redskaber til at arbejde med mine egne følelser
Jeg havde over en længere periode læst med på Mettes blog og brevkasse, og blev ret hurtigt klar over, at her kunne jeg finde svar på mange af mine frustrationer og bekymringer som mor og “opdrager”. Derfor meldte jeg mig med det samme til foredragsrækken, da det var muligt.
Jeg fik for fem år siden en temmelig hård start på moderskabet, med efterfødselsreaktion og ægteskabskrise og måtte efterhånden erkende, at bagagen fra min egen barndom havde det med at spænde ben for mig, i forhold til relationen til min datter.
Jeg har læst utallige steder, at det er vigtigt at kunne rumme sine børns følelser og har altid tænkt, at det da gav god mening, men hvad dælen stiller man op, når man gang på gang oplever at rummeligheden slipper op og den destruktive automatpilot sætter ind???
Hos Mette har jeg for første gang mødt en tilgang, der giver mig konkrete redskaber til at kunne arbejde med min egen psykiske heling, så jeg bedre kan rumme mine børn og støtte deres heling.
Og der er hverken tale om hippie-agtig laissez faire pædagogik eller elitære psykologi-forelæsninger, men ganske enkelt sund fornuft!!
Det bedste er, at der er fleksibilitet til at bruge “metoderne” så de passer til ens egen familie og eget temperament!
En varm, intuitiv og ærlig tilgang
Bevidst forældreskab tilbyder en varm, intuitivt og ærlig tilgang til børn, som betyder, vi føler os trygge og kompetente igennem selv de svære udfordringer med vores børn. Vi elsker at rumme vores barn med kærlighed og forståelse. At Mette er en fantastisk formidler og en utrolig inspirerende person gør, at tilgangen er meget ligetil og værktøjerne meget nemme at forstå.
Morten og Mie Hermansen
Bedre til at rumme mine børns følelser
Jeg er blevet meget bedre til at møde mine børn og rumme deres følelser, hvilket har resulteret i en kærligere og mere harmonisk dreng, samt færre konflikter, som er nemmere at håndtere for min mand og jeg. Der er lang vej endnu, men bevidstheden omkring det at møde mine børn – som Mette har lært mig – gør at jeg allerede er godt på vej.
Jeg er blevet bevidst omkring mine egne uforløste traumer, som mine børn konstant spejler sig i. Det er en kæmpe øjenåbner. Tænk sig, at man får børn, som konstant udfordrer en til personlig udvikling. Det er ganske fantastisk.
Pludselig forstår jeg mine børns signaler på en helt ny måde. Jeg forstår hvordan de bruger legen til healing og hvordan jeg kan hjælpe dem igennem legen. Dette er et helt fantastisk redskab, som jeg også bruger med stor glæde på mit arbejde.
Efter jeg er stødt på Mette, så har jeg ikke behov for de mange børneopdragelses bøger, som står på min bogreol. Bedst af alt, så føles det helt rigtigt i min mave. Det er ganske fantastisk. Mette er så oprigtig og hjertelig, og hun brænder for at hjælpe børn og mennesker – det mærkes tydeligt.
Melanie
Viden, tryghed og ro
Jeg har fået viden til at kunne spotte hvad mine børns adfærd er udtryk for og forslag til hensigtsmæssige handlemønstre jeg kan bruge ift. de udfordringer jeg oplever og den mor jeg gerne vil være.
Konkret har det givet mig mere tryghed og ro, til at være i konflikter med mine børn og til at jeg hurtigere reagerer mere hensigtsmæssigt, når jeg er udfordret.
En gave jeg er glad for jeg gav mig selv, der gør at jeg går mere tilfreds i seng hver aften.
Stina
Vi er i gang med at heale traumer
Kære Mette, jeg er nødt til at skrive til dig. Jeg var til dit foredrag i Århus – og endelig forstod jeg det med gråd, og jeg forstod at jeg havde gjort det forkert.
Vores fantastiske dreng på 3 år kæmper med rigtig mange ting og jeg har ikke formået at hjælpe ham, så vi har dagligt haft kampe, hvor han har skreget, grædt, kastede med ting, slået os og sagt voldsomme ord.
Med det samme vi kom hjem i går, da startede han med at blive rigtig vred og ked af det og gøre alle ovennævnte ting. Jeg lod ham blive vred, og til sidst blev han rigtig ked af det. Efter tre timers ‘kamp’ for vores lille dreng – så stoppede han selv med at græde og virkede meget mere harmonisk.
Af hjertet TUSIND TAK! I går gik der åbenbart et lys op for mig.
Det mest fantastiske er, at vi i dag har haft en meget glad dreng, Når ting har gjort ham frustreret, så har han grædt i stedet for at slå og kaste med ting. Tidligere i dag bad jeg ham passe på han ikke skulle ramme sin lillebror – i går ville han flyve på mig og kaste ting efter mig. I stedet sagde han helt oprigtig: “Undskyld” og legede videre.
Jeg kan ikke kende min dreng. Jeg er helt mundlam.
Vi er i gang med at heale traumer og arbejde med os selv. Tak fordi du fik mig til at forstå.
Af hjertet TAK!
Kærligst, en taknemmelig mor
Dyb indsigt i mig selv
Når jeg oplever konflikter med mine børn, vil jeg allerhelst løse dem kærligt, i stedet for at ende i råberi og skæld ud. For at få endnu flere værktøjer til de kærlige løsninger, tilmeldte jeg mig workshoppen hos Mette. Workshoppen var intensiv, meget personlig og meget kærlig. Jeg fik en dyb indsigt i, hvad det er der tricker mig, når jeg ender med at skælde ud. Jeg har fået en plan for, hvordan jeg kan arbejde mere med det ligesom jeg har fået værktøjer til at håndtere konkrete udfordringer i forhold til mine børn.
Jeg elsker Mettes kærlige og holistiske tilgang til skæld ud og konflikter. På workshoppen skabte hun et rum af tryghed, kærlighed og god dialog blandt alle deltagerne. Mette har fantastisk indlevelsesevne og formår at forbinde sig med andre mennesker. Det giver hende en helt unik evne til at støtte mig i min process. TAK!
Jeg kan endelig tage en dyb indånding
Jeg synes, det er mega befriende at Mette deler egne oplevelser. Både de gode og dårlige. Det skabte (for mig) en meget tryg stemning, at hun var så ærlig og fortalte om sin egen fortid. Jeg føler et større overskud efter jeg er kommet hjem. Både i forhold til mand og børn. Fornemmer at jeg endelig er kommet dertil, hvor jeg kan tage en dyb indånding inden jeg reagerer på mine følelser. Det er en rigtig dejlig fornemmelse og jeg er sikker på, at Mettes workshop hjælper mig videre på min rejse til at komme tættere på mig selv. Det er jeg meget taknemmelig for.
Meditationerne virkede også (overraskende) godt for mig. Jeg er stadig dybt imponeret over, at Mette kunne fornemme mig så godt. Det gjorde, at jeg følte mig meget tryg. Stemningen var super dejlig og jeg slappede af helt fra starten.
Christina, mor til 2
Mette guidede kærligt og intuitivt
Det var en SUPER fed workshop. Det tog kegler, at Mette viste hvor præcist hendes intuitive arbejde er. Det var de fleste (inkl. mig) godt overraskede over. Fra at være associeret til at være dissocieret er enormt powerfuldt når man skal arbejde med “bjergtagende” følelser der overmander en, som alt konfliktarbejde er. Man kan ikke andet end at føle fuldt ud, når man står i det, og så føler man sig lidt handlingslammet. Men når Mette så kærligt guidede og præsenterede sit “dissocierede” billede, så blev vi istand til at arbejde med det meget mere konkret.
Pernille, mor og adfærdsekspert
Nærværende, ærlig og oprigtig
Jeg oplevede Mette som dejlig nærværende, ærlig og oprigtig. Jeg oplevede det som, at hun havde en oprigtig interesse i mit liv og de problemstillinger jeg kom med og det gjorde mig tryg og jeg følte, at jeg turde være 100% ærlig.
Christina, mor til to