Online foredrag: Børn og parforhold

Børn og parforhold hjemmeside og FB opslag

Torsdag den 12. september fik jeg besøg af Frej Prahl, der er psykolog og parterapeut, hvor vi sammen kastede os ud i en FB live samtale om parforholdets kringelkroge – og især de ekstra krogede gange, der opstår, når der kommer børn til verden!

Frej og jeg har haft et godt øje til hinandens arbejde i noget tid og til sidst endte det ud i en kaffe-date, hvor snakken gik lystigt. Der viste sig at være gensidig inspiration til mange timers samtale, og vi har specifikt plukket de emner ud, vi begge ser, der er allermest brug for at få belyst i det moderne parforhold. For der er ingen tvivl om, at det kræver sin kvinde og sin mand at få børn og parforhold til at gå op i en højere enhed, og især mens børnene er små. Der er en grund til, at mange skilsmisser sker i denne periode, såvel som at det ofte er her, at du og din partner har flest opslidende konflikter.

I live samtalen, der fungerer som en “ping-pong” samtale, hvor kvindelige og mandlige perspektiver sættes i spil, kom vi blandt andet komme omkring følgende:

  • Hvorfor konfliktniveauet i parforhold vil stige, når I har små børn og hvordan I bedst håndterer disse svære situationer.
  • Den seksuelle lyst (og mangel på samme) og hvorfor den kan være næsten umulig at kombinere med en skemalagt og hektisk hverdag (og hvad I så gør).
  • Mænd og kvinders seksualitet – myter, fordomme og udvikling: Hvad hungrer og higer vi efter i vores respektive partner og hvorfor kan det være så svært at opbygge såvel som opretholde et seksuelt tiltrækkende forhold?
  • Seksuelle “energy-leaks”: Beriger du din partner med din seksuelle energi, eller er energien stagneret i forholdet – og hvis det sidste, hvor løber energien så hen (hint: den seksuelle energi forsvinder aldrig, den kan være på vågeblus, men den vil boble frem på et tidspunkt, og der hvor den løber hen, giver dig et ret klart billede af, hvad du higer efter at udleve, hvis du tør følge energistrømmen)?
  • Dine legitime behov og din gave at give: Hvad ønsker du fra din intimpartner og hvilken gave tilbyder du ham eller hende (og hvordan undgår du, at der går “noget-for-noget”-købmandskab i den)?
  • Hvilke udfordringer står det moderne parforhold over for og hvilken fremtid bevæger det moderne parforhold sig hen imod?

Foredraget koster 100 kr. og du får adgang til optagelsen her

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest