Online foredrag: Hverken barn eller ung, men midt imellem

Alle udviklingsstadier i menneskets liv har deres skønheder og udfordringer, og præ-puberteten er ingen undtagelse til trods for, at vi måske ikke taler helt så meget om den periode. De første syv år er der så meget hæsblæsende run på, at du ikke kan undgå at tale med andre om, hvad faen der foregår, og når puberteten sætter ind, bliver du ofte igen så forvirret, at du søger viden og redskaber med lys og lygte.

Men hvad med tiden mellem de to perioder – fra dit barn rammer de 8 år til han eller hun fylder 13? Er den så ”smooth”, at du bare får et pusterum?

Ikke helt, og det dykker jeg meget mere ned i på online foredraget, hvor jeg kommer omkring følgende:

  • Hvorfor legetøjsønsker skiftes ud med tøjønsker og musiktjenester
  • Større krav om mere frihed samtidig med at der er længsel efter dybde
  • Stor følsomhed overfor skæld-ud samtidig med at du skal stå stærkt i dine grænser
  • Elektronisk glidebane: mere frihed samtidig med mere kontrol af indhold
  • Orienterer sig mere mod jævnaldrende men overse endelig ikke det store behov for dig
  • Hvornår er ”trækken sig ind i sig selv” udtryk for modning, og hvornår skal barnet have hjælp?
  • Tilstande, der på samme dag går fra ”jeg vil klare mig selv” til ”hold mit helt tæt!”
  • Kønshormoner blomstrer og påvirker adfærd – også i skolen
  • Dine følelser og hvordan dit barns udvikling både glæder såvel som trigger dig
  • Kan synes at være i modstand på at lave noget med dig, men elsker det når i først er i gang
  • Ønsker at tage mere ansvar, såvel som der er et ønske om at flygte fra ansvarstagning
  • Hvordan – og hvorfor – du nødt til at tilpasse den måde, som du taler med dit barn på

 

Foredraget fandt sted den 5. oktober 2022, og du kan købe adgang til optagelsen. Det koster 150 kr. og du får adgang her (du skal ikke tage dig af, at der står en dato ude i fremtiden på betalingslinket, du modtager link til optagelsen med det samme).

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest