Online foredrag: Skab robuste børn med høj selvfølelse – uden at miste dig selv i processen

allen-taylor-dAMvcGb8Vog-unsplash

I dette foredrag har Frej og jeg givet os selv et benspænd: Vi vil ikke snakke om, hvad man IKKE skal gøre som forælder. Det er der nok af derude. Der er nok af viden om alt det, der potentielt skader børn. I stedet vil vi snakke om de beskyttende faktorer: Alt det, vi kan hælde på vores børn, som hjælper dem i livet.

Af flere ting, kommer vi ind på:

Hvilke to forældreevner, som er afgørende at udvikle, hvis vi vil skabe robuste børn med høj selvfølelse

Hvorfor tilknytning er alfa og omega og hvordan du rent praktisk omsætter denne viden i hverdagen

Hvorfor svære tilstande hos børn som ængstelse, aggression og vrede ikke står i modsætning til robusthed, men er en forudsætning for, at robusthed overhovedet kan opbygges

Hvorfor begrebet robusthed typisk misforstås og misbruges i vores kultur, og derfor blot er med til at forvirre dig som forælder, og skabe unødvendig bekymring

Hvorfor dit barns trivsel, robusthed og selvfølelse ikke er 100% afhængig af dig som forælder – ja, du har en kæmpe indflydelse på alle disse faktorer, men et barns opvækst og udvikling er en blanding af mange ting, også ting der ligger uden for din kontrol. At slutte fred med det, hjælper dit barn med at modnes, og herved at udvikle robusthed

Hvorfor robusthed og modenhed hænger sammen som ærtehalm – når du arbejder med den naturlige modningsprocess, oparbejdes der derfor samtidig robusthed

Hvorfor vi har tendens til at blande robusthed og selvstændighed sammen i en stor pærevælling, men at fundamentet for robusthed faktisk har sit udspring i behovet for at høre til og at blive taget sig af, og ikke i selvstændighed

 

Du får adgang til optagelsen af foredraget her

 

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest