Seminar: Tænd for forbindelsen – forstå tilknytningens kunst

Colour 5557 Web

Heldagsseminar på Spor 3, Lejre (lige uden for Roskilde, ½ time med tog fra KBH H.) søndag den 8. september kl. 09.00 – 16.00.

Seminaret tager dig igennem tilknytningens univers fra undfangelse og videre frem til barnets syvende leveår, og det henvender sig til interesserede forældre, jordemødre, lærere, pædagoger, behandlere og alle andre, der enten arbejder med børns udvikling og trivsel, eller ønsker at forstå deres børns adfærd bedre (eller en kombination af begge).

Du kan booke din plads lige her

På dagen gennemgår jeg følgende:

  • Hvordan tilknytning fungerer mellem barn og
    primære omsorgspersoner i de forskellige udviklingsstadier.
  • Beskrivelse af hvordan stress i graviditeten og en traumatisk fødsel påvirker tilknytning negativt, såvel som hvordan forældre og børn bedst hjælpes i disse situationer. Dette kobles med viden om hvorfor mor ofte oplever øget ængstelse efter fødslen og i barnets tidlige leveår og hvordan dette kan udvikle sig til angst eller depression, hvis kvinden ikke hjælpes.
  • Gennemgang af det sociale engagement system og
    dets udvikling – systemet der sikrer, at du kan være tryg i en uforudsigelig verden.
  • Gennemgang af børns stressreaktioner, som kan
    være alt lige fra angst, selvskade, raserianfald, aggression, modviljeadfærd,
    tilpasning, nedlukning til hyperaktivitet.
  • Gennemgang af reguleringscyklussen, der viser
    dig hvordan børn bedst hjælpes med at regulere stressreaktionerne (kombineret
    med viden om hvorfor, barnet ikke selv er i stand til at stressregulere).
  • Gennemgang af den biologiske kønsforskning: hvor
    er piger og drenges hjerner så forskellige, at forskellene sætter tydelige
    aftryk i adfærden, og hvordan sikrer vi bedst piger og drenges modning.
  • Gennemgang af de to faktorer, som presser
    tilknytningen mere end vi er klar over i vores moderne samfund: institution og
    skærm.

Det får du med hjem

  • Uddybende viden om tilknytning, med hovedvægt på
    hvordan tryg tilknytning sikres og hvordan du i praksis kan hjælpe børn og
    forældre, hvor tilknytningen er presset.
  • Uddybende og hands-on viden om det menneskelige
    nervesystem, med fokus på hvordan du i praksis hjælper børn med at regulere
    stress, undertrykte følelser, traumer og begyndende afhængigheder (af f.eks.
    sut eller skærm).
  • Bredt kendskab til de primære forskelle på piger
    og drenges hjerne og hormonsystem, hvordan disse påvirker drenge og pigers
    adfærd forskelligt og hvad du skal være opmærksom på i deres respektive adfærd.
  • Forståelse for hvordan skærm påvirker børn (og
    især tilknytning) og redskaber til at håndtere udfordringerne.
  • Forståelse for hvorfor institution presser
    tilknytningen mellem børn og forældre, samt viden om hvordan dette tilknytningspres
    bedst håndteres.

Det praktiske

Seminaret finder sted på Spor 3, Smedegården 19, 4320 Lejre (ligger lige ved Lejre st – ½ time med tog fra KBH H.), og det sker søndag den 8. september kl. 09.00 – 16.00.

Vi starter med lækker morgenmad, som jeg fremtryller, hvorefter vi går igang med dagens program i Spor 3’s hyggelige cafe-område. Der vil være rigeligt med snacks, te og kaffe dagen igennem, så du skal udelukkende medbringe dig selv, papir og pen og lidt til frokost.

 

Pris: 895 kr. (inklusive moms) for hele dagen.

Du booker din plads her

Der er maks 35 pladser og det er først til mølle!

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest