Online foredrag om Skilsmisse og den sammenbragte familie

Vi lever heldigvis i en tid og et land, hvor det ikke længere er tabubelagt at blive skilt. Men det er ikke det samme, som at brudte relationer er nemme at lande og håndtere, eller at den sammenbragte familie på nogen måde er en nem sag at få til at gå op.

På det her foredrag samler jeg alle mine erfaringer, faglige som personlige, der både tager dig igennem ”tekstbog” skilsmissen og den sammenbragte familie (hvilke generelle råd, der er på området), såvel som hvad du gør, når de generelle råd er komplet ubrugelige for dig. Alt sammen godt blandet med de menneskelige adfærdsformer, du sjældent kan lide at se i dig selv eller andre, men som typisk bider dig i røven, hvis du ikke anerkender, at de er der.

Mit håb er at give dig viden og indsigt om menneskelige dynamikker, forsvar og forløsningsmuligheder, der kan gøre det nemmere for dig at finde din vej igennem en brudt relation og lande i en ny sammenbragt familiestruktur, hvis du ønsker det, på den anden side.

 

På foredraget kommer jeg igennem følgende:

  • Hvad skal der til for at skabe et godt samarbejde mellem skilsmisseforældre?
  • Hvad gør du, hvis det ikke er muligt at etablere et godt samarbejde med din ekspartner?
  • Hvilke følelsesmæssige følelsestilstande opstår der typisk, når din ekspartner får en ny partner, og ønsker at etablere en ny famiie, og hvordan håndterer du dem?
  • Hvad kan der ske i din ekspartner, når du møder en ny partner og ønsker at etablere en ny familie, og hvordan håndterer du det?
  • Hvordan skaber du den bedste grobund for at gode relationer kan spire mellem dine børn og din nye partners børn?
  • Hvilke følelser kan opstå i dig i forhold til din partners børn, og hvad vil du ofte være årvågen på, ift. din nye partners adfærd overfor dine børn?
  • Hvordan finder du ud af, om trangen til at bringe et barn til verden, der muligvis melder sig sammen med din nye partner, er en god ide at handle på, eller om det måske er mere hensigtsmæssigt at lade være? Og hvis der viser sig at være mere hensigtsmæssigt at lade være, hvordan transformerer du så længslen, så den ikke sætter sig som baggrundsstøj, og gør dig ulykkelig?

 

Foredraget fandt sted via FB live torsdag den 1. september 2022, og du kan købe adgang til optagelsen. Det koster 150 kr og du køber adgang her (du skal ikke tage dig af, at der står en dato ude i fremtiden øverst på linket, du modtager optagelsen med det samme).

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest